Nyhed

Whitney bortauktionerer ejendele

Sangerinden sælger ud for at kunne betale af på sin gæld

Det er efterhånden nogle år siden, der har været en god og positiv historie om Whitney Houston, og den seneste melding fra sangerindens problemfyldte lejr er af den type, som hun desværre for tiden er mest kendt for.

Det viser sig, at Houston, der var en af verdens største stjerner i 80'erne og 90'erne, i næste uge er tvunget til at bortauktionere en række af sine ejendele i et forsøg på at tilbagebetale en gæld til et varehus, hvor tingene står opmagasineret.

Det drejer sig blandt andet om mere end 400 genstande, hvilket inkluderer klaverer, keyboards, orgler, trommer og designerhatte, sko og kjoler lavet af folk som Giorgio Armani, Jean Paul Gaultier, Gianni Versace og Dolce & Gabbana.


Auktionen sker i henhold til en dom, Houston modtog, efter at varehusejeren lagde sag an mod sangerinden for manglende betaling.

ANNONCE