Trods vejret er der fortsat højt humør, mens folk venter på at musikken begynder
Igen i dag har GAFFAs fotograf Rasmus Weng Karlsen været ude blandt festivalgæsterne for at tegne et portræt af festivallivet.
Det er blevet til en stribe billeder af det forunderlige festivalfolk blandet med koncertbilleder fra Pavilion Junior, hvor man i løbet af onsdagen kunne opleve navne som 1 2 3 4, The Floor Is Made Of Lava og Ungdomskulen.
Som man vil kunne se på billederne, er folk våde og beskidte, men friske og klar til den fest, der for alvor bliver skudt i gang torsdag eftermiddag.