Nyhed

Band Of Horses arbejder på toer

Bandet vil gerne udsende et nyt album til oktober

Der var bred enighed verden over om, at debutpladen fra Seattle-bandet Band Of Horses var lidt af en sensation, og derfor er der naturligvis temmelig høje forventninger til en kommende opfølger.

Siden udgivelsen af "Everything All The Time" er der dog sket så mange ændringer med bandets opstilling, at frontmanden Ben Bridwell er det eneste oprindelige medlem, der er tilbage.

Han har dog nu sammen med et nyt hold musikere indspillet en stribe sange til et kommende album, der ifølge NME stilmæssigt bliver noget anderledes end det, man fandt på debuten.


Bridwell forklarer, at den første lød som en nordøstlig plade, hvor den kommende kommer til at lyde mere sydvestlig uden dog at kamme over i rendyrket country.

Bridwell og resten af bandet er lige nu i Seattle for at mikse pladen færdig, som de håber at kunne udsende til oktober.

ANNONCE