De danske legender åbner for de amerikanske legender
Der er nu for alvor lagt i kakkelovnen til en fest, når Essex Park Randers lægger græstæppe til koncerten med Aerosmith.
Ikke nok med at man vil kunne høre og ikke mindst se Steven Tyler give den gas til sange som "Dude (Looks Like A Lady)" og "Love In An Elevator", så er der nu blevet tilføjet et opvarmningsnavn, der også er kendt for at kunne sætte gang i en fest.
Det er nemlig ingen ringere end selveste D-A-D, der skal åbne ballet for bandet fra Boston til koncerten 6. juni.
Der er stadig få billetter tilbage, så vil du til rockbrag i det østjyske, skal du nok til at skynde dig.
Aerosmith + D-A-D kan opleves på Essex Park Randers 6. juni.