Nyhed

Joy Division-film vinder i Cannes

Anton Corbijns debutfilm "Control" vandt hele tre priser på filmfestivalen i Cannes

Den populære rockfotograf Anton Corbijn viste i sidste uge sin længe ventede debutfilm om Joy Division-frontmanden Ian Curtis på filmfestivalen i Cannes.

Den sort/hvide film blev ikke vist som en del af Palme d'Or-konkurrencen, men alligevel løb den med hele tre priser inklusive Europa Cinemas Labels pris for bedste europæiske film.

I forbindelse med prisen sagde Europa Cinemas-komiteen:


"Det er en meget imponerende og sikker debut fra den anerkendte fotograf. men han lader aldrig filmens visuelle side, smuk som den er, distrahere fra den stærke historie og karakterudviklingen".

Komiteen roser desuden skuespillerne, og understreger, at filmen bør kunne finde et publikum rundt om i Europa, og ikke blot hos musikelskere.

Det forventes, at filmen vil få premiere senere på året.


ANNONCE