Nyhed

Malmø præsenterer en del af programmet

Timbuktu blandt navnene på den gratis ugelange festival

For måske især københavnerne findes der et glimrende supplement til de danske festivaler, i form af Malmø Festivalen, der forløber over en hel uge i sensommeren. I år fra 17.-24. august.

I dag har festivalen hinsidan offentliggjort en portion navne fra sommerens program. Det drejer sig først og fremmest om en af nordens dygtigste rappere, Timbuktu og derudover om Nisse Hellberg, Levellers, Joddla med Siv og amerikanske Taj Mahal.

Festivalen, der sidste år havde Yeah Yeah Yeahs som et af hovednavnene, plejer også gerne at få besøg af et par danske bands. Nye navne offentliggøres løbende på festivalens hjemmeside.


Programmet er bredt, og scenerne mange. Og så er den ugelange festival, der foregår i absolut centrum af Malmö, ganske gratis at deltage i.

Festivalens hjemmeside


ANNONCE