Der skal opstilles en kæmperobot-udgave af Michael Jackson ved et kasino i Las Vegas
I følge websiden Gigwise er Michael Jackson lige nu i snak med et kasino i Las Vegas om at få et fast show i byen, og i den forbindelse skal der rejses en 15 meter høj robot-udgave af sangeren.
Statuen designes af en fyr ved navn Andre Van Pier, der vil udstyre robotten, så den kan skyde laserstråler, der kan ses, når man flyver ind mod byen.
Designeren har desuden tegnet skitser til en scene, der ligner et gigantisk computerspil, hvor publikum kan styre forskellige cyborgs.
Von Piers forretningspartner Mike Luckman siger til avisen New York Daily News, at Michael Jackson har set tegningerne og kunne lide dem.
Luckman tilføjer:
"Det ville være ude i ørkenen. Laserstråler skal skydes ud, så det bliver det første folk ser, når de flyver ind mod byen. Neon er fantastisk, men det er gammelskole".
Michael Jackson bor i øjeblikket i Nevada City, men i følge hans talsmand, Raymone Bain, er sangeren lige nu i forhandlinger om at bosætte sig i Las Vegas.
Man kan argumentere for, at det hele lyder vanvittigt. Men der er et eller andet med Michael Jackson og Las Vegas, der giver ganske god mening.