Nyhed

Thin Lizzy på Train

De irske rockere gæster Århus 4. juli

Den irske gruppe Thin Lizzy blev dannet i 1969 af Phil Lynott og havde deres første hit i 1973 med en version af den traditionelle irske folkesang "Whiskey In The Jar".

Bandet udsendte plader frem til opløsningen i 1984, hvorefter Lynott hittede sammen med Gary Moore på "Out in the Fields" og senere "Parisienne Walkways" inden hans død i 1986.

Efter Lynotts død lå Thin Lizzy stille i mange år, men dukkede op igen midt i 90'erne og har siden da turneret i forskellige udgaver, dog altid med de to guitarister John Sykes og Scott Gorham involveret.


De er også de to, der sammen med Marco Mendoza (Ted Nugent/Whitesnake) og Michael Lee (Page & Plant/The Cult) kommer til Århus 4. juli for at give koncert.

Bandet spillede sidste år en udsolgt koncert på Train, og nu er de altså tilbage.

Billetsalget til koncerten 4. juli begynder 2. april.


ANNONCE