Nyhed

P3 lancererer nyt musikprogram

Der er premiere på Musik Nu! lørdag 8. september

Foto: Agnete Schlichtkrull, DR

Efter den massive kritik af DR efter lukningen af programmer som Musikprogrammet, tv-transmissionerne fra Det Kongelige Teater, dækningen af Danish Music Awards og DR's Jazz Live-redaktion, ser det nu ud til, at statsradiofonien forsøger at gøre skaden god igen.

I hvert fald lancerer de i næste weekend programmet Musik Nu! på P3, hvor værterne Christina Høier og Tony Scott vil sidde bag mikrofonerne.


I en pressemeddelelse beskrives det kommende program således:

"I ’Musik Nu!’ vil Christina og Tony rapportere derfra, hvor det sker nu, vende ugens vigtigste musikalske begivenheder, kigge i spåkuglen og se morgendagens stjerner. Men samtidig er programmet ikke bange for at gå i dybden med de store musikalske værker og fortælle alt det sjove, skæve og spændende omkring dem. Der vil også være gæster i studiet – både til snak og lidt spilleri. Lytterne kan også komme med deres bud på miskendte stjerner og uhørte hits".

Musik Nu! sendes hver lørdag klokken 14:03 på P3, og første udsendelse kommer 8. september.


ANNONCE