Nyhed

Høj 5-videoen er fundet

En MyMusic-bruger har lavet den nye, officielle video til Hej Matematiks næste single, "Høj 5"

MyMusic.dk kunne i dag kåre vinderen af deres Hej Matematik-videokonkurrence, og vinderen blev simonfensholm.

Det er duoen, der har været med til at udpege vinderen, og Nicolaj Rasted kom med følgende begrundelse:

"Det er en video, som vi synes har en meget original idé, og som stemmer godt overens med musikken. De mange små tekst-idéer og brugen af kassettebåndene er sjovt, og så er det bare lækkert at iagttage folk i deres element - her malerkunsten. Meget fascinerende."


Brugeren simonfensholm har lavet sin film i et atelier og er bygget op omkring variationer over at skrive og slette tallet fem i varierende tempo. På sin mymusic-profil skriver han blandt andet:

"Jeg har malet pletter på skoene. Jeg kan lide at få folk til at grine. Jeg får klager fra min overbo. Jeg er for intellektuel til trends. Jeg ejer en selvsikker usikkerhed."

"Høj 5" stammer fra Rasted-douens debutalbum "Vi Burde Ses Noget Mere" og er den tredje single efter 80'er pophits'ene "Gymnastik" og "Centerpubben".


Konkurrencen er strikket sammen af Copenhagen Records, Hej Matematik og MyMusic.dk, som har givet brugerne fem uger til at lave en video til singlen, med helt frie rammer.

Se videoen her


ANNONCE