Lille, arrogant festival vælger og vrager blandt punk, lo-fi og garagerock
På fredag og lørdag indtager otte bands plus dj's Musikcafeen i Århus til Klub Arrogants første og lille festival.
Festivalen får besøg af amerikanske Pierced Arrows, der er startet af Fred og Toody Cole fra det hedengangne Dead Moon. Desuden besøger punkrockerne fra Carbonas og det lokale, århusianske band Cola Freaks.
"Vi gør det, fordi vi har lyst til det og fordi vi godt selv gad at se de bands, vi har booket.
Det ville selvfølgelig være fedt, hvis det smittede af på den lokale musikscene, og der kom flere bands ud af det, men det er ikke et mål," fortæller MAds Stobberup fra Klub Arrogant til aaoa.dk.
Entré er 90 kroner per dag, 160 kroner for to dage, og der er rabat for studerende. Festivalen løber fra 20.30 til 02.00 begge dage.
Pierced Arrows (US)
Carbonas (US)
The Black Bug (SE)
Masshysteri (SE)
Double Space
Skind og Ben
Ear And Dark
Cola Freak
plus dj's
Læs bandbeskrivelserne på MySpace.