Vega inviterer unge kunstnere til at designe plakaten for Vega Natklub
Designkonkurrencen er åben for alle med en grafisk interesse og talent. Natklubplakaten kommer op at hænge rundt i hele København, og bliver desuden brugt i flyers, reklamer og anden artwork.
Du kan finde alt materiale og krav til størrelse med videre ved at følge linket nederst i denne nyhed. Konkurrencen slutter den 1. maj.
– Vi har lavet dette tiltag for at fremme unge kunstnere og selv få lidt inspiration til, hvad der rør sig blandt de unge grafiske kunstnere in spe. De får simpelthen mulighed for at designe vores Natklub-plakat, som ellers er forbeholdt forholdsvis etablerede kunstnere - som vi normalt selv inviterer ind. Men vi kender jo ikke alle de dygtige upcoming kunstnere, så nu har vi en mulighed for at finde nye talenter og gøre deres værk bredt kendt i det københavnske bybillede.
Det siger Magnus Restofte, kommunikationschef for Vega, til GAFFA.
Link til designkonkurrencen på vega.dk