Nyhed

Liverpool indfører officiel Beatlesdag

The Beatles fejres mere end nogensinde, når Liverpool udråber 10. juli som officiel "Beatlesdag"

For kort tid siden kunne GAFFA berette, hvordan en hæk-figur forestillende Beatles-trommeslageren Ringo Starr var blevet udsat for gentagne tilfælde af hærværk i hjembyen Liverpool.

De celebre bysbørn nyder dog stadig fortrinsvis stor popularitet i Liverpool, der nu udråber 10. juli til officiel "Beatlesdag" og fejrer de fire flippere, som for alvor fik sat den engelske industriby på det kulturelle landkort.

John Lennon gjorde sig som bekendt voldsomt upopulær, da han i midt-60'erne udtalte noget i retning af, at Beatles var mere populære end Jesus, og som sådan er der noget lidt ironisk over, at det engang så kontroversielle orkester ligefrem får deres egen "helligdag".


Datoen er ikke tilføldig: 10. juli er det 40 år siden, The Beatles vendte tilbage fra deres første USA-turné, og det fejres med en stribe arrangementer i byen, herunder - naturligvis - optræden fra diverse kopibands. Overskuddet fra dagens aktviteter vil blive givet til velgørende formål, beretter Uncut.

ANNONCE