Nyhed

Robbie Williams snakker om Take That

Rygterne om Williams' genforening styrkes nu at et indlæg på sangerens webside

Der har de seneste måneder været en række historier om Robbie Williams og Take That baseret på, at Williams ved flere lejligheder er blevet set sammen med Gary Barlow. Gruppen har haft stor succes siden deres comeback i 2006, og i samme periode synes Williams' karriere er være gået lidt i stå. Derfor spekuleres der nu livligt omkring mulighederne for, at Robbie Williams muligvis er på vej ind i sin gamle gruppe.

Disse spekulationer er nu blevet styrket, fordi flere engelske medier mener at vide, at Williams efter fem år i USA nu vil flytte tilbage til England. Samtidig kan Gigwise nu fortælle, at Williams på Inner Sanctu-delen af sin webside skriver, at han savner at være med i et band.

Om de fire Take That-medlemmer skriver Williams blandt andet:


"Det der slog mig var, hvor sjovt de har det. Det har større værdi, når man er i en bande".

Williams har reetableret forholdet til medlemmerne af Take That, og specielt Gary Barlow har han brugt en del tid sammen med.

"Vi var en del sammen i løbet af sommeren. Det var fantastisk. Vi er modnet en del, siden vi gik fra hinanden. Jeg er meget glad for at kunne sige, at de uenigheder, vi havde, bare er smeltet væk".


Han åbner desuden døren for en mulig tilbagevenden til gruppen, han forlod i 1995, men det kommer dog nok ikke til at ske lige foreløbigt.

"Jeg er stolt over at kende drengene, og jeg er stolt over at have været med i bandet. Jeg ville elske at være med i bandet igen, men jeg har nogle ufærdige ting, jeg selv skal ordne".

Robbie Williams har gennem hele 2008 arbejdet på sit ottende studiealbum, men det vides endnu ikke, hvornår det vil ligge færdigt.


ANNONCE