Langtfra alle de kanoniserede musikere er begejstrede for kulturministerens projekt
I april 2005 nedsatte kulturminister Brian Mikkelsen syv udvalg, der skulle bidrage til at producere en samlet kulturkanon. Kanonudvalgene fik til opgave at vælge de mest uomgængelige danske kunstværker inden for kunstarterne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, musik og scenekunst. Inden for musikkens område har flere af de kanoniserede rytmiske musikere bestemt ikke været udelt begejstrede for æren.
På trods af at de respektive kanonudvalg er upolitiske og udelukkende er valgt på baggrund af deres faglige kvalifikationer, har flere kunstnere tilsyneladende følt sig som ufrivillige brikker i den politiske kulturkamp, som Brian Mikkelsen flere gange har bragt på banen, og i forhold til regeringens profil og politik i øvrigt. Flere har frabedt sig at medvirke, men her er ikke tale om en valgfri situation, erfarede Peter Ingemann, revisor for Det Dårlige Selskab (Kim Larsen (billedet), Gasolin', Erik Clausen, Leif Sylvester Petersen, Stig Møller, Steppeulvene med flere):
- Jeg blev kontaktet vedrørende noget fotomateriale omkring Gasolin', som skulle cleares til kulturkanonen og kunne af samme grund regne ud, at Gasolin' var med på listen. Via Artistforbundet skrev jeg tilbage til kulturministeriet, at jeg på vegne af ”Det Dårlige Selskab og Omegn” kunne meddele, at vi ikke ønskede at medvirke eller at have noget som helst at gøre med denne kulturkanon. Brian Mikkelsen er ikke min kulturminister! Men der er tilsyneladende ikke noget at stille op. Jeg har været i kontakt med Torben Bille, som er ansvarlig for ”vores” del af kanonudvalget. Han har været lukket som en østers og sagt, at vi ikke havde noget valg, siger Ingemann.
Denne skribent har i samme forbindelse været i kontakt med såvel Stig Møller som Kim Larsen, der begge har taget entydigt afstand fra Brian Mikkelsens kulturkanon.
Anders og kanonerne
Det Dårlige Selskab står ikke alene med deres kritik. Thomas Koppel har på vegne af Savage Rose, der ligeledes er blevet kanoniseret, rettet følgende skarpe kritik mod kulturministeriets kanonprojekt, som han ser i forlængelse af regeringens politik i øvrigt:
- Brian og kompagni er i færd med at prøve at bortlede opmærksomheden fra, at de overhovedet ingen kultur har. Anders Foghs operahelte hos A. P. Møller fragter Donald “Duck” Rumsfelds kanoner og papkalkuner ud til en fup-krig mod et fremmed folk, der var så uheldige at bo oven på et oliefelt, siger Koppel og konkluderer følgende:
- Efter Fogh-regeringens hærgen ses Danmark rundt om i verden ikke længere som en kulturnation, men som en krakelerende fup-præsidents ikke særlig vellugtende kattebakke. Jeg længes efter det rigtige Danmark, der dufter af verdens rødeste jordbær og folkelig, frygtløs, livsnær inspiration. Det Danmark, der er H. C. Andersen, Jeppe Aakjær og Carl Nielsen værdigt.
