Duoen skal varme op for Spleen United i foråret
Bag navnet The Wong Boys finder man Stefan Kvamm, der tidligere har optrådt under navnet Betofon samt Frank Ziyanak fra trioen Death To Frank Ziyanak.
I fællesskab arbejder de to lige nu på et debutalbum, sammen med Carsten Heller (Nephew, Spleen United), der producerer, mikser og står får indspilningerne. Det endelige resultat forventes klar til foråret.
Første single fra albummet bliver "Git Ur Fuk Un", der udsendes digitalt i Danmark d. 28. januar, men som allerede kan høres på duoens MySpace-side.
Om det nye projekt siger Frank Ziyanak:
"Death To Frank Ziyanak er mit ønskebarn, The Wong Boys min rødhårede datter".
The Wong Boys er dog ikke et studieprojekt for de to musikere, der nu kan offentliggøre en lang række koncertdatoer, hvor de skal varme op for Spleen United.
De to grupper kan opleves på følgende datoer:
19. marts - Store VEGA, Kbh.
20. marts - Voxhall, Århus
25. april - Forbrændingen, Albertslund
26. april - Stars, Vordingborg
30. april - @ Posten, Odense
1. maj - Pitstop, Kolding
2. maj - Tapperiet, Køge
3. maj - Elværket, Holbæk
8. maj - Tobakken, Esbjerg
9. maj - Fermaten, Herning
10. maj - Studenterhuset, Aalborg
11. maj - Musikhuset, Rønne
16. maj - Gimle, Roskilde