Nyhed

Vandt du Klub Sanz?

Billetter til den århusianske indie-festival på VoxHall kunne blive dine

Den århusianske Klub Sanz har igennem flere år stået for koncerter og festivaler med upcoming-navne på spillestedet VoxHall. Om vinteren står den på Klub Sanz Goes Cold, og lørdag den 26. januar slår VoxHall igen dørene op for festivalen, som byder på tre spændende navne fra vækstlaget. Denne gang Shout Wellington Air Force, The Elephants og Squaresville. Og du kunne vinde billetter. Læs mere nedenfor, men først lidt om de tre orkestre.

Shout Wellington Air Force har netop udgivet debut-ep'en "Carry Yourself" på det kvalitetsbevidste selskab Morningside (Figurines, I Am Bones, Speaker Bite Me med flere). Musikalsk balancerer bandet mellem melodisk indiepop og skramlende lo-fi-rock. GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann uddelte fire stjerner og konkluderede: ”Alt i alt en særdeles lovende ep fra et band med internationalt potentiale.”

The Elephants spiller melodisk sommerpop med tydelig svensk inspiration, ikke mindst fra de første Cardigans-album og Eggstone. Det selvbetitlede debutalbum er i øvrigt indspillet i Tambourine Studio i Malmö, hvor også Cardigans og Eggstone har slået deres folder. The Elephants har gennem de sidste par år udgivet et par ep’er, men fik sidste år kontrakt med det tyske indie-label Tapete Records, der i efteråret udsendte gruppens debutalbum i hele Europa. Også dette album gav GAFFAs Pelle Sonne Lohmann fire stjerner og blandt andet følgende ord: ”Undervejs forsøger debutanterne sig med lidt af hvert – fra bossa til psykedelisk rock – men en umiskendelig Elephants-lyd bliver det ikke til. Kan man leve med det, er ”The Elephants” ren solbeskinnet nydelse.”


Squaresville spiller indie- og støjrock med et personligt udtryk. Squaresville har skabt en knitrende, lidt retro-collageagtig lyd. Inspirationskilderne er ifølge bandet selv klassisk rock, som skurrer mod levnene fra britisk indierock anno 1985 og frem.

Aftenens dj er DJ NiksenBiksen

Du kunne som sagt være en af de heldige, der hver vinder to billetter til Klub Sanz-festivalen. Alt, du skulle gøre, var at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: Beta Satan.


De heldige vindere, der har fået besked, er som følger. Tillykke!

Louise Bastholm
8200 Århus N

Thomas Hjelm
8000 Århus C


Emilie Bildsted Petersen
8250 Egå

Brian Kampmann
8000 Århus C

Læs mere om Klub Sanz

ANNONCE