I forbindelse med jubilæet har vi haft en snak med Thomas Mathiesen fra festivalen
Onsdag starter Bork Havn Musikfestival for 30. år i træk i bunden af Ringkøbing Fjord. Festivalen varer frem til lørdag aften med musik på tre scener med navne som Kashmir, L.O.C., Dúné, Suspekt, Volbeat, TV-2 og Carpark North, der har deres første koncert denne sommer i Bork.
I forbindelse med jubilæet har GAFFA haft en snak med musikalsk ansvarlig på festivalen Thomas Mathiesen, som har en lang baggrund indenfor musikbranchen og bl.a. også er næstformand i festivalernes brancheorganisation Festivaldanmark.
Udover det store koncerttelt med plads til 3500 er Bork Havn Musikfestival også tivoli, bespisning med bandet Tørfisk, stand up med Rune Klan, irsk musik, børnekoncerter, tyrolerfest, badeferie og meget andet.
Bork Havn Musikfestival forsøger ifølge Mathiesen at favne et publikum fra vugge til grav. Læs om hvordan de løser den opgave i Bork. Læs, hvad der har været Mathiesens største koncertoplevelser på Bork, og hvad han svarer, når vi provokerende spørger, om Bork Havn Musikfestival ikke bare er en bonderøvsfestival med fulde fiskere, der vil slås.
Billetsalget til årets festival går i øvrigt bedre end nogensinde, men der er stadig billetter at få bl.a. på Billetlugen.dk