Nyhed

Clipse til Århus Took It

Paranoia og livet i overhalingsbanen – Clipse kommer til Århus

Duoen Clipse har skabt deres helt egen genre inden for hiphop, kaldet ”drug rap”. Brødrene Pusha T og Malice rapper om skyggesiden af livet. Nu præsenterer Århus Took It dem som et af årets hovednavne.

Clipse har udgivet "Lord Willin´" i 2003, "Hell Hath No Fury" i 2006 samt en hel række mixtapes – og senere på året udkommer deres tredje album, "Till The Casket Drops".

Da gruppen optrådte på Roskilde Festival i 2007, skrev GAFFAs anmelder: ”især gruppens seneste album har fået alverdens hiphop-anmeldere til at komme i bukserne (inklusive GAFFAs egen Christian Grubert), og hovedpersonerne selv var da heller ikke et øjeblik i tvivl om deres egen storhed, hvilket de eksplicit erklærede fra scenekanten.”


Årets Århus Took It-festivalen finder i år sted på Train, Toldbodgade 6 i Århus d. 9.-11. oktober. Resten af programmet bliver offentliggjort i løbet af august.

ANNONCE