Nyhed

The Twilight Sad udgiver limited edition cd

Det skotske indie-band påbegynder i dag en turné med Mogwai og medbringer ny skive til salg

Sammen med deres landsmænd Mogwai, drager The Twilight Sad nu på en europa-turné, der rammer Danmark den 2. november på Vega.

Kvartetten udgav sidste år den imponerende debutplade "Fourteen Autumns & Fifteen Winters", som de også præsenterede hele to gange på Studenterhuset, Århus, sidste gang for et års tid siden.

Bandet udgav en ep i juni, men har i forbindelse med den nye turné besluttet at præsentere publikum for en spændende pose blandede bolsjer. Pladen vil kun være tilgængelig ved koncerterne, da The Twilight Sad har brug for lidt kapital til at gennemføre de to måneder som opvarmning for Mogwai.


Blandt live-numre, tidligere uudgivet materiale og instrumentale stykker, finder man også covers af blandt andre The Smiths, Yeah Yeah Yeahs og ikke mindst Joy Division, som The Twilight Sad bestemt ikke frakender sig inspiration fra.

"The Twilight Sad Killed My Parents and Hit the Road":

01 Walking for Two Hours (live)
02 That Summer, At Home I Had Become the Invisible Boy (live)
03 Untitled #28
04 Cold Days From the Birdhouse (live)
05 And She Would Darken the Memory (live)
06 Twenty Four Hours [Joy Division cover]
07 The Weather Is Bad
08 Half a Person [The Smiths cover]
09 Untitled #27
10 Modern Romance [Yeah Yeah Yeahs cover]
11 I Was Hoping the Winter Was Over


ANNONCE