Den danske 60’er-inspirerede gruppe har laver en version af Jackson 5's "Christmas Won't Be The Same This Year"
Danske The Breakers udgav i 2004 med det moderat succesfulde album "What I Want" på Sony BMG, hvorefter de brød med det store selskab og udgav to år senere "Here For A Laugh" på det ganske lille selskab Good Guy's Recording Company. Herefter vakte gruppen opsigt, da de skrev kontrakt med "Little" Steven Van Zandt, som nu udgiver guitarrockernes julesingle.
Bruce Springsteen-guitaristen har også mixet og arrangeret nummeret i New York, efter at The Breakers indspillede den i København for få uger siden. Der er tale om en coverversion af Jackson 5-nummeret "Christmas Won't Be The Same This Year" fra albummet "The Jackson 5 Christmas Album", som var det tredje album fra familien Jackson det år, 1970.
Rockgruppen The Breakers' version af nummeret har allerede været spillet flittigt på Little Stevens eget radioshow "Underground Garage Radio Show", og det danske publikum får måske mulighed for at høre nummeret live, når The Breakers spiller deres udskudte og sidste koncert i rækken på baren Floss i København med både en blæsersektion og Steen Jørgensen som gæster.
"Christmas Won't Be The Same This Year" kan høres på bandets Myspace-side, og The Breakers kan ses ganske gratis den 11. december på Floss.