Nyhed

Noel Gallaghers overfaldsmand kan få fjorten år

Retssagen mod den mand, der væltede Noel Gallagher omkuld, begynder til marts

Oasis spillede i september 2008 i Toronto, og undervejs i koncerten sprang en mand op på scenen og væltede Noel Gallagher. Guitaristen faldt ned på sin monitor, og overfaldet betød, at han brækkede tre ribben, og måtte derfor efterfølgende aflyse en række koncerter. Overfaldsmanden blev arresteret efter koncerten, og til marts skal han for retten.

Ifølge NME blev 47-årige canadiske Daniel Sullivan oprindeligt sigtet for overfald, der kan give op til fem års fængsel. Men den sigtelse er nu blevet opgraderet til grov vold, hvilket kan give helt op til fjorten års fængsel.

Den indledende del af sagen imod Sullivan starter 6. marts.


ANNONCE