Nyhed

Slaraffenland er på din side

Gruppen udsender deres tredje album til september under titlen "We're On Your Side"

I december sidste år kunne vi fortælle, at Slaraffenland for første gang var gået i studiet med en producer, og til september vil man kunne investere i resultatet af de indspilninger, når de udsendes under titlen "We're On Your Side".

Det er Fridolin fra The William Blakes, der har siddet bag knapperne, og ifølge bandet er resultatet blevet "det mest imødekommende og fuldendte værk hidtil af Slaraffenland". Det skriver bandet i dag i en pressemeddelelse, og det var samme melding, der blev leveret, da bandet i december kaldte den kommende plade mere poppet end materialet i deres bagkatalog.

Første eksempel på Slaraffenlands definition på en mere poppet og imødekommende udgave af bandets musik kan høres på bandets nye single "Meet And Greet", der netop er blevet udsendt. Singlen udkommer sammen med en eksklusiv b-side "My Bad Ways" som er et outtake fra albumindspilningerne.


Alt det nye materiale samles som nævnt under titlen "We're On Your Side", og albummet udsendes 7. september.

ANNONCE