Den følsomme danske rockgruppe drager også på dansk turné
Den københavnske gruppe The Late Parade, der i maj udgav sit anmelderroste debutalbum "In Chase Of Red Beads" med både følsom og energisk rock, drager snart på miniturné i Japan, hvor albummet også er udkommet. Det gør de sammen med deres nye trommeslager Frederik Qvitzau. Frederik erstatter Line Grønbech, som rejser til London for at studere, men som dog vil være med til livekoncerterne i det omfang, det er muligt.
Frederik Qvitzau fik sin debut med The Late Parade på Beat Day i København i august år, hvor Line og Frederik leverede en fælles opvisning på trommer og percussion som henholdsvis afsked og debut.
Den 15 oktober indtager Frederik Japan sammen med Rune (guitar, vokal), Rasmus (guitar), Troelz (keys) og Nicolai (bas). Bandet drager som nævnt af sted for at promovere debutalbummet "In Chase Of Red Beads".
I november gælder det så Danmark, og turnéplanen ser foreløbig sådan her ud:
15. okt. 2nd-line, Osaka (JP)
18. okt. Social, Kanazawa (JP)
19. okt. O-Nest, Tokyo (JP)
20. okt. KD Japan, Nagoya (JP)
12. nov. Pakhuset (Studenterhuset), Århus
13. nov. Skråen, Ålborg
14. nov. Kulturmaskinen (Studenterhuset), Odense
19. nov. Gimle, Roskilde
20. nov. Templet, Lyngby
21. nov. Stereo Studio - Instore-koncert, Nørrebrogade, Kbh
21. nov. Rust, Kbh
Køb billetter til de danske koncerter via GAFFA Live