Nyhed

Naja Rosa-plade kommer 16. august

Debutpladen fra Naja Rosa Koppel kommer nu endelig på det nye selskab Zewski Music Group

Den 16. august kommer den med spænding imødesete debut fra Naja Rosa på gaden. Samtidig ser et nyt selskab dagens lys, nemlig Zewski Music Group, som foreløbig kun har signet denne ene kunstner. Ligesom der allerede er en singleudgivelse i handlen, nemlig When The Smoke Clears.

Naja Rosa er yngste datter af Annisette og Thomas Koppel, og den nye plade er i høj grad resultatet af hendes kosmopolitiske liv, som dels har foregået i Los Angeles og hjemme i Sydhavnen, samt i Brooklyn i New York, som i en årrække har været hendes faste base. Pladen er indspillet i København med et fast band, der består nogle af kongerigets bedste musikere, ligesom den er blevet mikset i Det store æble af Bryce Goggin (Pavement, Phish, Joan As Police Woman, o.s.v.) og mastereret af Fred Kevorkian (Willie Nelson, White Stripes osv) i Avatar studiet ligeledes i New York.

Vidoen til den første single When The Smoke Clears har været færdig i et stykke tid og kan ses på GAFFA TV.


I GAFFAs augustnummer, der er på gaden torsdag den 5. august, kan du læse et stort interview med Naja Rosa.

 

ANNONCE