Nyhed

Hanne Hukkelberg til Danmark

Til efteråret kan københavnerne få lov at overvære den norske singer/songwriter Hanne Hukkelberg når hun giver solokoncert i Lille Vega

Hanne Hukkelberg bliver af nogle sammenlignet med kunstnere som Björk og Nina Simone, og har fået en del international opmærksomhed, især med hendes seneste album "Blood From A Stone", der udkom sidste år.

Multiinstrumentalisten, der har spillet musik, siden hun var tre år gammel, er kendt for sit eklektiske udvalg af instrumenter i sin musik og mange eksperimenter i en ellers normal popskabelon. Hukkelberg fik sit kommercielle gennembrud, da hun fik et nummer med på soundtracket til Disney-storfilmen "The Chronicles of Narnia: Prince Caspian".

På sit seneste album har Hukkelberg dog taget lidt afstand til de skæve kompositioner, og kaster sig over mere ligefrem og til tider dyster poprock, som har begejstret udenlandske anmeldere.


Hanne Hukkelberg spiller i Lille Vega den 4. september kl. 21. Billetter kan købes via GAFFA Live.

 

ANNONCE