Den omkringrejsende gruppe er blevet inviteret til et nyt projekt i fire hollandske byer
Utrætteligt turnerende Efterklang har tidligere givet koncerter med klassiske musikere i ind- og udland, eksempelvis i DR Koncerthuset i 2008 (hvorfra billedet stammer), og nu skal de til det igen. Til februar skal de deltage i den hollandske Cross-Linx Festival, hvor musikere fra både rockverdenen og den klassiske musik spiller sammen i fire byer: Utrect, Eindhoven, Groningen og Rotterdam. Efterklang er blevet inviteret særligt til begivenheden, hvor også amerikanske The National og canadiske Owen Pallett skal spille.
Efterklang vil være hele 16 musikere på scenen foruden den islandske dirigent Daniel Bjarnason, som desuden har skrevet de klassiske arrangementer. Blandt andet oplyser Efterklang, at der vil indgå en saxofonkvartet i denne særlige opstilling.
Koncerterne spilles her:
17.02 Utrecht, Muziekcentrum Vredenburg
18.02 Eindhoven, Muziekcentrum Frits Philips
19.02 Groningen, De Oosterpoort
20.02 Rotterdam, De Doelen
Billetsalget til de fire særlige koncerter begynder lørdag via Ticketmaster.
Efterklang kan næste torsdag den 14. oktober opleves på den islandske Iceland Airwaves-festival, og i november gæster de Danmark til en turné, som bringer dem følgende byer:
04.11 Århus, VoxHall
05.11 Fredericia, Ungdommens Hus
06.11 Kolding, Godset
11.11 Herning, Fermaten
12.11 Viborg, Paletten
13.11 Albertslund, Forbrændingen
Billetter til disse koncerter kan købes via GAFFA Live