Nyhed

Kanye West og Jay-Z laver fællesalbum

Duoens ep-planer er blevet opgraderet, så de nu i stedet vil udsende et album sammen

For en måned siden skrev Kanye West på Twitter, at han udover at arbejde på albummet "Dark Twisted Fantasy" også var i gang med at lave en ny ep, hvor han ville få hjælp af Jay-Z. Den ep synes nu at være droppet, men samarbejdet med Jay-Z fortsætter, og resultatet bliver et fælles album fra de to rappere.

Til MTV siger Kanye, at de to inden længe vil tage en tur til Sydfrankrig for at indspille albummet, og at nogle af deres fælles sange også vil være at finde på hans kommende album:

"Vi har allerede lavet fem sange. Nogle af dem var langt ude, så dem puttede jeg på mit album - undskyld Jay".


Et af disse numre er "Monster", der var en af de sange Kanye gav gratis væk under sin G.O.O.D Friday-kampagne, hvor han en gang om ugen forærede nyt materiale væk.

Derudover er der ikke mange detaljer om det kommende album, men mon ikke Kanye West vil opdatere med mere information inden længe.

ANNONCE