Nyhed

Klub Smash!Bang!Pow! starter klub på Drone

Det unge danske orkester Dorias Baracca er på programmet til det første arrangement

Folkene bag Smash!Bang!Pow! har længe stået for at booke koncerter og arbejdet med booking/management for navne som The Rumour Said Fire og Sleep Party People. Næste projekt er nu en række klubarrangementer på det københavnske spillested Drone, der kan åbne dørene for premieren 7. oktober.

Her vil man kunne opleve bandet Dorias Baracca, der består af fire teenagere fra Odense, som indtil videre har ep'en "Handsome Melting Point" på samvittigheden. Ep'en er udsendt på det engelske selskab Club AC30 og er produceret af Jonas Munk (Manual, Causa Sui). Den udkom til fine anmeldelser i januar 2010, og nummeret "Silence" er blevet spillet af både Gideon Coe (BBC 6Music) og John Kennedy (XFM) og har optrådt på NME Radio's aftenflade.

Bandet får følgeskab af dj'en Eraserhead samt Smash!Bang!Pow!-holdet, der spiller henholdsvis 60'er rhythm'n'blues, tidlig 70'er epic garage rock og sen 70'er post-punk krydret med French chanson og 80'er synth romanticism samt nye og gamle favoritter indenfor alternative, psych og pop.


Første udgave af Smash!Bang!Pow! på Drone kan opleves 7. oktober.

ANNONCE