Nyhed

Nina Bang lukker

Natklubarrangementet på Vega holder afdansningsbal i denne weekend

Tidligere på året lancerede Vega natklubarrangementet Nina Bang, der var opkaldt efter landets første kvindelige minister. Hun kom dog i denne sammenhæng kun til at sidde seks måneder, for i denne weekend lukkes arrangementet igen med to aftener på Vega.

I en pressemeddelelse fremgår det, at beslutningen er blevet taget, fordi natklubben desværre ikke har levet op til de opsatte budgetmål.

"Nina Bang har som natklub og kulturbærer været noget, vi har været utrolig stolte af. Vi har på ekstrem kort tid formået at få en ny crowd ind i huset og fået skabt et positivt buzz omkring Vega Natklub i miljøet igen. Det kan ingen tage fra os. Men selvom festen og stemningen er god, så har Nina Bang desværre ikke kunne løbe rundt økonomisk, og det må vi tage konsekvensen af".


Inden dørene lukkes helt i, skal der dog lige afvikles to aftener under Nina Bang-navnet, og det ser i dagene 24.-25. september. Her vil dj-hold som Slick Fandango, Svedhytten og Soul Club stå for underholdningen til to aftener, hvor der er gratis adgang.

ANNONCE