Nyhed

Stairway Festival klar med nyt program

Programmet for Vanløses nye rockfestival er klar. Festivalen åbner for anden gang i år 11. september og annoncerer navne som Oh No Ono og Baby Woodrose.

Det er kun fire måneder siden, at man kunne opleve navne som When Saints Go Machine, Sterling og Bodebrixen i Vanløse som en del af en ny rockfestival for upcoming og knap så upcoming bands i Danmark. Denne gang er festivalens hovednavne Baby Woodrose og Oh No Ono (billedet).

"Målet er at skabe en fest i Vanløse, hvor omdrejningspunktet er musikken. Den første festival viste meget tydeligt, at der er masser af velvilje. Vi har vist, at vi gør noget rigtigt. F.eks. valgte vi When Saints Go Machine som hovednavn, som åbnede Roskilde Festival 2010. Vi har justeret på de ting som ikke fungerede optimalt. Entréen er således skruet ned til 50 kr og 80kr efter kl.18, og vi er rykket fra Kulturstationens lokaler ud i et telt ved Vanløse metro station. Derudover har vi, om muligt, lagt endnu mere vægt på at illustrere hvor bredt rockmusikken faktisk favner".

Sådan lyder det fra Nikolaj Prødel fra musikforeningen Koncertstationen, som udgør rygraden i festivalen, der i den kommende weekend afvikles for anden gang.

Festivalen er nu klar med sit andet program for d. 11 september som ser således ud:

Store Scene:
kl. 14:30: ScrambledX
kl. 15.40: Indigo
kl. 17.00: CEONEO
kl. 18.30: Maggie Talks
kl. 20.30: Oh No Ono
kl. 22:30: Baby Woodrose

Lille Scene:
kl. 14.00: Katrinedal Band
kl. 15.10: White Trash United
kl. 16.20: Scortum
kl. 17.40: Rock Pigeons
kl. 19.30: Megafon
kl. 21.45: Billow

Afterparty på Basement m. DJ Benny Berigan

Køb billetter via GAFFA Live.

ANNONCE