De første 10.000 billetter er væk, og derfor udvides kapaciteten nu til 13.000
Fredag 29. april blev den sidste af de oprindelige 10.000 billetter solgt til dette års Northside Festival, og her kunne festivalen have meldt udsolgt. Men i stedet har man valgt at udvide kapaciteten, hvilket betyder, at der nu er sat 3.000 ekstra billetter i salg.
Til Stiften.dk udtaler festivalens leder Brian Nielsen dog, at udvidelsen af kapaciteten ikke vil påvirke kvalitet af oplevelsen for dem, der allerede har købt billlet:
"Der er rigeligt med plads. Det essentielle er, at vi får skabt noget indhold for gæsterne, og at festivalen er normeret rigtigt i forhold til toiletter, madboder og bar. Det er enormt vigtigt for os - og lange køer er heller ikke nogen god forretning".
Han påpeger samtidig, at selvom der potentielt er plads til 20.000 gæster i området, så der er definitivt udsolgt, når de ekstra 3.000 billetter er væk. Brian Nielsen har tidligere udtalt, at solgte man 8.000 billetter ville festivalen kunne løbe rundt, og han er naturligt nok glad for opbakningen fra publikum:
"Vi glæder os over den tillid, publikum har vist os ved at indløse billet. Det fortæller, at det godt kan betale sig at lave en større musikbegivenhed i Aarhus".
Arrangørerne gør desuden opmærksomme på, at billetprisen stiger søndag 1. maj. Så ønsker man at købe billet til årets festival, så er der en besparelse på 200 kroner, hvis man slår til inden midnat.
Northside Festival afvikles i Ådalen ved Århus i dagene 11.-12. juni til Northside Festival, og billetter til festivalen kan købes via GAFFA Live.