Nyhed

Smukfest klar med programmet

Der tilføjes fem danske navne til plakaten samtidig med at de fortæller, hvilke dagene navnene spiller

Folkene bag Danmarks Smukkeste Festival har i dag fyldt yderligere fem navne på programmet, og ved samme lejlighed har de offentliggjort en plakat, hvor det fremgår hvilke dage de mere end 130 danske og udenlandske navne spiller på festivalen.

De fem nye navne er Hymns From Nineveh, Love Shop, Pretty Maids, DJ Djuna Barnes og Mike Sheridan, der alle vil kunne opleves på festivalen i Skanderborg til sommer. Derudover meddeler festivalen, at de har bedt Rune Klan om at komme forbi og fremføre et helt eksklusivt show lavet specielt til Danmarks Smukkeste Festival 2011. Titlen på showet bliver Det Smukke Show, og Rune Klan vil på forhånd ikke røbe andet om indholdet, end at det skabes direkte til denne one-off performance i Skanderborg.
 
Showet afvikles på festivalens sidste dag, hvor man også kan opleve Tom Jones, D-A-D og mange andre. De øvrige dage er hovednavnene Pendulum (onsdag), Ozzy, Skunk Anansie og Trentemøller (torsdag), De La Soul og Kim Larsen (fredag) og The National, Robyn og Kaizers Orchestra (lørdag).

Se hele fordelingen af navne hos smukfest.dk.


ANNONCE