Den legendariske sanger og trommeslager runder et skarpt hjørne i dag. Vi bringer et portræt.
Et kig på den engelske albumhitliste i september 2010 afslørede, at Phil Collins havde gjort det igen. Efter otte års udgivelsespause havde sangerens seneste album Going Back taget turen til toppen af hitlisten, som han havde gjort fem gange tidligere med Genesis og fire gange som solist. Men efter ti topplaceringer i hjemlandet samt en lang række andre primært succesfulde udgivelser ser det nu ud til, at den 60-årige englænder er klar til at indstille musikkarrieren.
Philip David Charles Collins blev født i London-forstaden Chiswick 30. januar 1951 som den yngste af tre børn af June og Greville Collins. Han beskrives som et særdeles aktivt barn, der havde en tendens til at tromme med fingrene på spisebordet, når han ventede på sin mad, hvilket han ifølge journalisten Ray Coleman, manden bag Phil Collins – The Definitive Biography, stadig gør. Han fik en bliktromme af forældrene som 3-årig, og en onkel byggede et trommesæt til ham to år senere, og dermed var første skridt i en særdeles aktiv og succesfuld karriere taget. Han var som barn en del af miljøet omkring Richmond Yacht Club, hvor hans forældre var medlemmer, og her spillede han fra en ung alder med i teaterstykker og koncerter. Så det med at optræde lå aldrig langt væk, og da Collins' mor i 1961 fik et job på dramaskolen Barbara Speake Stage School, var det helt naturligt, da hun nogle år senere hjalp sønnen til at få en rolle i musicalen Oliver! på et West End-teater.
I denne periode blev han indskrevet på dramaskolen, hvor hans mor arbejdede. Hun opfordrede ham til at tage roller i film og på tv, men efter Oliver! ville Collins hellere fokusere på musikken, og som 15-årig dannede han gruppen The Real Thing, der blandt andet indeholdt sangerinden Andrea Bertorelli, som han senere giftede sig med. Gruppen spillede coverversioner af Motown-sange som Reach Out I'll Be There med Four Tops og Sam & Dave-sangene Soul Man og Hold On, I'm Comin', og det er disse rødder Collins er vendt tilbage til på albummet fra 2010 med den velvalgte titel Going Back, der indeholder 18 coverversioner af soul-klassikere.
Fra skolebænken til Genesis
Efter at have forladt dramaskolen og livet som skuespiller satsede Collins på musikken og gik til en lang række auditions, dog uden det store held indtil han i 1969 mødte managerne Ken Howard og Alan Blaikley, der gerne ville sammensætte en ny gruppe. De havde tidligere skrevet hits for Peter Framptons gruppe The Herd, og inspireret af månelandingen skrev de otte sange om et rumskib på vej væk fra en brændende jordklode, der blev indspillet af gruppen Flaming Youth med Phil Collins på trommer. Resultatet var albummet Ark 2 (1969), men selvom pladen blev valgt som Album Of The Month i Melody Maker havde bandet problemer med at finde jobs og frustreret over ikke selv at have indflydelse på musikken, gik de i opløsning efter et år.
I jagten på et nyt job endte Collins i 1970 i studiet sammen med et af sine store idoler, George Harrison, der havde brug for percussion til albummet All Things Must Pass (1970). Collins medvirkede dog kun på sangen Art Of Dying og blev først krediteret for sit bidrag, da pladen blev genudgivet i 2001. Kort efter så Collins en annonce i Melody Maker, der søgte efter en trommeslager samt en guitarist, der kunne spille på en tolvstrenget guitar, og Collins tog sin bandkollega fra Flaming Youth, Ronnie Caryl, med til audition. Den var opslået af Genesis som på dette tidspunkt havde udsendt to plader. Men Collins kendte dem kun via deres ry som et band, der spillede mange koncerter, og det var deres held til at finde jobs, der gjorde jobbet attraktivt.
Genesis blev dannet i 1967 af fem drenge fra den gamle engelske kostskole Charterhouse inklusive Peter Gabriel (vokal), Tony Banks (keyboard) og Mike Rutherford (guitar), og som teenagere debuterede de med albummet From Genesis to Revelation (1969), der var et 60er-popalbum, og herefter kom Trespass (1970), der blandede folk-elementer med den progrock-stil, der skulle komme til at karakterisere bandet i mange år fremover. Både Collins og Caryl fik job i Genesis, men på grund af uenigheder med Rutherford blev Caryl fyret ugen efter. Han blev erstattet af guitaristen Steve Hackett, og dermed var det såkaldte klassiske line-up klar til at skrive og indspille albummet Nursery Cryme (1971). Albummet var ikke en stor succes, men markerede første skridt på vejen for den nye sammensætning og indeholder samtidig første Genesis-nummer med Phil Collins på vokal.
