Der er nu kun et begrænset antal partoutbilletter tilbage til den aarhusianske festival
Mandag 6. juni kunne NorthSide Festival melde udsolgt af billetter til lørdagens koncerter, der inkluderer Tina Dickow, The Streets og White Lies. Nu er der også udsolgt til om søndagen, hvor Band Of Horses, Suede og Interpol går på scenen, og dermed er eneste mulighed for at deltage i weekendens festival at investere i en billet til begge dage.
Det forlyder dog fra arrangørerne, at der heller ikke er mange af dem tilbage, så er man interesseret i at komme med til festivalens første år i Ådalen, skal man være hurtig med dankortet.
Udover de nævnte navne skal den danske dj og radiovært Le Gammeltoft skal sammen med sin "Smag på P3"-medvært Nicholas Kawamura stå som værter på dette års Northside Festival og guide folk gennem to dage, hvor man også kan opleve Elbow, Turboweekend, Editors, Crystal Castles, Jamie Woon og en hel del flere navne fra ind- og udland.
De sidste ledige billetter kan købes via GAFFA Live til festivalen, der afvikles i dagene 11.-12. juni i Ådalen ved Aarhus.