Den engelske duo er i samarbejde med A Foot In The Door på trapperne med nyt album som frigives til juli
Basement Jaxx og det hollandske jazz- og poporkester Metropole Orkest er ved at forberede udgivelsen af deres kommende album.
I følge Pitchfork arbejder de to grupper i et studie i Holland, hvor de i samarbejde er ved at lægge sidste hånd på et album med live- og studieoptagelser. Det 60 mand store orkester og 20 mand store kor vil altså udføre nogle af Basement Jaxx' sange samt sange af gruppens Felix Buxton.
Derudover er der sat nogle gæstesangere i spil, som blandt andre Lisa Kekaula fra Bellrays og Sharlene Hector, som tidligere har sunget med Gorillaz.
Sidst man hørte fra duoen var i 2009, hvor de udsendte albummet "Scars", som GAFFAs anmelder Michael Jose Gonzalez tildelte fire ud af seks stjerner.
Albummet "Basement Jaxx vs. Metropole Orkest" udgives via pladeselskabet Atlantic Jaxx og vil indeholde 15 sange. På iTunes-udgaven vil der være tre bonus tracks.
Albummet sendes på gaden den 11. juli.