Nyhed

Justin Timberlake køber MySpace

Sammen med et reklamebureau har The Social Network-skuespilleren opkøbt den engang så revolutionerede tjeneste

For nyligt kunne den populære, 30-årige sanger og skuespiller Justin Timberlake opleves i filmen "The Social Network", om Facebooks opkomst. Og nu har virkelighedens Timberlake sammen med reklamebureauet Specific Media opkøbt den sociale nettjeneste MySpace, som var den dominerede aktør på markedet før Facebook overhalede indenom med et mere omfattende brugerunivers og åbningen for, at andre virksomheder kan udvikle programmer til det eksisterende univers.

Tranformation af sitet

At MySpaces popularitet er faldet gevaldigt, siden Rupert Murdochs News Corp i 2005 købte webtjenesten for godt tre milliarder kroner afspejles da også i den aktuelle pris: Timberlake og Specific Media har "kun" givet 180 millioner for tjenesten, skriver Reuters. Timberlake, hvis konkrete andel af udgiften ikke er oplyst, ser dog fortsat store muligheder i MySpace:


"Der er behov for et sted, hvor fans kan gå hen for at interagere med deres yndlingsentertainere, lytte til musik, se videoer, dele og opdage seje ting og bare mødes. Myspace har potentialet til at være det sted," siger Timberlake i en meddelelse, hvor det videre hedder: "Jeg glæder mig til at hjælpe med at revitalisere Myspace ved bruge firmaets sociale medieplatform til at bringe kunstnere og fans sammen i ét community".

Det står klart, at sangeren skal "lede forretningsstrategien" i en transformation af Myspace, hvis mere konkrete indhold forventes offentliggjort i løbet af sommeren.

ANNONCE