Elli/Nikki med "Running Scared" sejrede i Düsseldorf, hvor Danmark endte med en femteplads
Det blev Aserbadjsjan i form af duoen Elli/Nikki og deres "Running Scared", der vandt det internationale Melodi Grand Prix, som blev afholdt i Düsseldorf Arena lørdag aften.
Elli/Nikki sejrede foran Italiens Raphael Gualazzi på andenpladsen og Sveriges Eric Saade på tredjepladsen.
Det danske bidrag, A Friend In London og "A New Tomorrow", endte på en absolut hæderlig femteplads ud af de i alt 25 deltagerlande. Sidste års danske deltagere, Chanée & N'Evergreen, blev nummer fire, og Danmark har altså præsteret at være i top fem to år i træk.
I alt 43 lande deltog i Melodi Grand Prix, og 20 af deltagerne gik videre fra de to semifinaler, mens de fem bidrag fra de såkaldte "fem store" lande, Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien og værtslandet Tyskland automatisk var sikret en plads i finalen.
Vinderne blev kåret på baggrund af en ligelig fordeling mellem publikumsstemmer og en fagjury bestående af fem musikbranchepersoner fra hvert land.
Den endelige resultatliste ser ud som følger:
1. Aserbajdsjan, 221 point
2. Italien, 189
3. Sverige, 185
4. Ukraine, 159
5. Danmark, 134
6. Bosnien Hercegovina, 125
7. Grækenland, 120
8. Irland, 119
9. Georgien, 110
10. Tyskland, 107
11. Storbritannien, 100
12. Moldova, 97
13. Slovenien, 96
14. Serbien, 85
15. Frankrig, 82
16. Rusland, 77
16. Rumænien, 77
18. Østrig, 64
19. Litauen, 63
20. Island, 61
21. Finland, 57
22. Ungarn, 53
23. Spanien, 50
24. Estland, 44
25. Schweiz, 19
Se vindersangen her