Nyhed

Darius Rucker varmer op for Brad Paisley

Hootie & The Blowfish-sangeren er special guest til koncerten med countrystjernen

Når Brad Paisley giver koncert i Forum i København 28. august, bliver det efter en optræden med Hootie & The Blowfish-sangeren Darius Rucker, der skal varme op med materiale fra sin solokarriere.

Rucker har udsendt fem plader med bandet Hootie & The Blowfish, hvor debutpladen alene har solgt mere end 16 millioner eksemplarer i USA. Bandet har dog ligget i dvale i de senere år, hvilket har givet Rucker tid til at fokusere på sin solokarriere, der blev sat i gang i 2002 med albummet "Back To Then". Albummet opnåede begrænset succes, men de efterfølgende to soloudgivelser er begge gået nummer et på den amerikanske country-chart, og begge er gået ind i top fem på den amerikanske albumchart.

Senest har Rucker udsendt albummet "Charleston, SC 1966", og det med det album i tasken, han kommer til København for at varme op for Brad Paisley.


Darius Rucker og Brad Paisley kan opleves i Forum 28. august, og billetter kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE