Dokumentarfilmen "Upside Down" kommer med et soundtrack på to cd'er til maj
I seksten år var Creation Records et af Englands vigtigste pladeselskaber, og i filmen "Upside Down: The Creation Records Story" kan man nu få historien om grundlæggeren Alan McGee og bands som My Bloody Valentine, The Jesus & Mary Chain, Primal Scream, Super Furry Animals og Oasis.
Alan McGee startede Creation Records i 1983 efter at have udgivet musikblade, spillet i et band og kørt et spillested i London. Han udgav de første singler med The Jesus & Mary Chain og Primal Scream og var også manden, der udgav de to plader med My Bloody Valentine. Han fortsatte desuden med at arbejde som manager for The Jesus & Mary Chain efter de skiftede pladeselskab, og fik dermed en prominent rolle på den engelske indie-scene.
Det gav ham blandt andet mulighed for at skrive kontrakt med Teenage Fanclub, og senere Oasis, der skulle vise sig at blive et af landets bedstsælgende rockbands. Men i 1999 lukkede pladeselskabet, og året efter ramte deres sidste udgivelse pladebutikkerne, Primal Screams "XTRMNTR".
Hele denne historie fortælles nu i "Upside Down: The Creation Records Story" gennem interviews med de mange bands, der var igennem Creation, samt interviews med McGee, der gladeligt fortæller om både sex, drugs og rock'n'roll. Sammen med filmen får man en dobbelt-cd, hvor et imponerende antal af selskabets bands er samlet.
"Upside Down: The Creation Records Story" udsendes i dag 9. maj.
Upside Down: the Creation Records Story soundtrack:
CD 1:
01 The Jesus and Mary Chain: "Upside Down"
02 Oasis: "Rock N Roll Star"
03 Primal Scream: "Loaded (Andy Weatherall Mix)"
04 Ride: "Leave Them All Behind"
05 House of Love: "Shine On"
06 BMX Bandits: "Serious Drugs"
07 Teenage Fanclub: "The Concept"
08 Telescopes: "Perfect Needle"
09 Biff Bang Pow: "There Must Be a Better Life"
10 Slowdive: "Souvlaki Space Station"
11 Slaughter Joe: "I'll Follow You Down"
12 Jasmine Minks: "Think"
13 The Boo Radleys: "Lazarus"
14 Revolving Paint Dream: "In the Afternoon"
15 Sugar: "If I Can't Change Your Mind"
16 Swervedriver: "Son of Mustang Ford"
17 Super Furry Animals: "Something 4 the Weekend"
CD 2:
01 Oasis: "Wonderwall"
02 Ride: "Taste"
03 Primal Scream: "Swastika Eyes"
04 Swervedriver: "Duel"
05 Teenage Fanclub: "Mellow Doubt"
06 Biff Bang Bow: "It Makes You Scared"
07 Slowdive: "Alison"
08 Revolving Paint Dream: "Flowers in the Sky"
09 House of Love: "Destroy the Heart"
10 BMX Bandits: "I Wanna Fall in Love"
11 Slaughter Joe: "So Out of Touch"
12 Jazz Butcher: "Girl Go"
13 The Creation: "Creation"
14 Telescopes: "Perfect Needle"
15 Primal Scream: "Imperial"
16 The Boo Radleys: "Wake Up Boo!"
17 The Jesus and Mary Chain: "Some Candy Talking"