Sangerinden har indsamlet en kvart million dollars på to døgn ved at sælge støttearmbånd
Fredag 11. marts skrev Lady Gaga på sin twitter-konto, at hun havde designet et armbånd, der skulle sælges med det formål at samle penge ind til ofrene for naturkatastroferne i Japan. Salget har ifølge Gaga på kun to døgn indsamlet 250.000 dollars, der skal hjælpe de ramte.
Lady Gaga har selv designet armbåndet, der har fået navnet "We Pray For Japan". Ordene står både på engelsk og japansk, og derudover har sangerinden sat to monsterhænder på armbåndet som en reference til sine fans, der populært kaldes Little Monsters.
Armbåndet kan købes på sangerindens webside, hvor man udover de fem dollars for selve armbåndet opfordres til at donere ekstra ved samme lejlighed. Det er der rigtig mange af de små monstre, der har gjort og ifølge sangerindens twitter-side er der på kun to døgn blevet indsamlet et beløb, der svarer til mere end 1,3 millioner danske kroner.
"We Pray For Japan"-armbåndet kan fortsat købes, hvis man ønsker at støtte ofrene i Japan, og de første vil sendt ud fra 25. marts.