Nyhed

Sebastian Lind-opvarmning fundet

Der er fundet vindere i konkurrencen om at varme op for Sebastian Lind på hans aktuelle Danmarksturné

Som vi tidligere annoncerede på gaffa.dk, afholdt musikersitet BandBase i samarbejde med management- og pladeselskabet VUF og Sebastian Lind i sidste måned en konkurrence om at blive opvarmer for musikeren på hans aktuelle Danmarksturné.

De i alt 9 vindere er nu udvalgt blandt 50 navne, og det blev Lübbert, No Common Venue, deRoijs, Kathrin Towle, Søren Pedersen, Lise Dres, Emma Sehested Høeg, Mads Blønd og et endnu ikke offentliggjort navn, der løb af med sejren.

Et af konkurrencens vilkår var at musikerne skulle være lokale, hvilket betyder, at de 9 navne spiller i deres respektive hjembyer. Desuden skulle de spille inden for bestemte genrer, så alle vinderne opererer indenfor indie-, pop-, electro-pop- eller singer/songwriter-universer.


Du kan opleve Sebastian Lind og hans nye opvarmningsbands her:

10. marts - Fermaten, Herning – opvarmning: No Common Venue

11. marts - Musikhuset, Lille Sal, Aarhus – opvarming: Lise Dres


17. marts - Huset i Magstræde, København – opvarmning: Emma Sehested Høeg

18. marts - Louisiana Museum of Modern Art – opvarmning: Lübbert

19. marts - Dexter, Odense – opvarmning: Mads Blønd


24. marts - Sønderborghus, Sønderborg – opvarmning: Katrhin Towle

25. marts - Silkeborg, sted offentliggøres senere – opvarmning offentliggøres senere

26. marts - Paletten, Viborg – opvarmning deRoijs

Køb billetter til nogle af koncerterne via GAFFA Live.

ANNONCE