Nyhed

Richmond Fontaine kommer til Danmark

Til november gæster amerikanske Richmond Fontaine KB18 i København

Den erfarne americanagruppe Richmond Fontaine giver den 1. november koncert på KB18 i Kødbyen i København, og det bliver med nyt materiale i bagagen.

Richmond Fontaines udsendte deres 10. album "The High Country" den 5. september. GAFFAs anmelder Michael Jose Gonzalez kvitterede med fem stjerner og gav Richmond Fontaine følgende ord med på vejen:

"Det er lykkedes perfekt at koble fortælling og musikalitet, så den store bedrift fremstår uforceret, naturlig og ikke mindst medrivende. Et absolut vellykket album af den sjældne slags."


Læs hele anmeldelsen her.

Når Richmond Fontaine gæster KB18 får gruppen selskab af amerikanske Dolorean og danske The Outlaw Trails, og publikum kan altså se frem til en aften, der står i americana-genrens tegn.

Der er ikke forsalg, og der tages 90 kroner i entré.


Se musikvideoen til singlen "Lost In The Trees" fra Richmond Fontaines seneste album "The High Country":

ANNONCE