Nyhed

Queen håber på koncert til de Olympiske Lege

Trommeslageren fra Queen vil gerne spille til Sommer OL, hvis muligheden byder sig

Roger Taylor fra Queen har udmeldt, at de måske skal spille til de Olympiske Lege, når det bliver afholdt i London næste sommer. Han håber i hvert meget på det.

Sidste gang bandet (Taylor og Brian May) var på turné var det med sangeren Paul Rodgers (billedet), der har måttet være afløser for afdøde Freddy Mercury.

I et interview med musikmagasinet Rolling Stone fortæller Taylor, at bandet overvejer at gå på turné igen, men det muligvis kun bliver til specielle begivenheder. Men han vil dog ikke udelukke det, efter han læste et interview med Paul Rodgers, der gerne ville optræde med bandet igen:


"Hvis der dukker noget specielt op, så kunne vi spille igen, eksempelvis til Sommer OL", fortæller Taylor til Rolling Stone.

Queen Extravaganza

Roger Taylor er også i gang med et andet projekt; en stor online musikkonkurrence. Taylor vil samle et hold gode musikere, der skal hylde Queen på en kommende turné.


"Hvis vores musik skal spilles live, mens vi stadig er i live, så skal det være med et band, som er fået det grønne lys fra os", fotæller Taylor til Rolling Stone.

Turnéen, der har fået navnet "Queen Extravaganza", vil indeholde de bedste sange fra Queen kombineret med billeder og videoer, der aldrig er blevet vist før. Taylor vil tillige være med til at afvikle og være tæt involveret med den kommende turné.

ANNONCE