GAFFA var på Tallinn Music Week

Billedet: Elephants From Neptune

Der er ingen smalle steder når værten hedder Tallinn Music Week, flinke folk og fin forplejning hele vejen. GAFFA ankom to mand høj, fotograf og undertegnede, og fra vi blev hentet i Tallinn lufthavn torsdag den 29. marts ved middagstid til vi fløj hjem tre dage senere, blev vi behørigt opvartet og fik, ud over at se og høre en masse musik, også et fint indblik i det lille land, med den smukke og historisk velbevarede hovedstad. Det er nu to årtier siden at landet med de ca. 1,4. millioner indbyggere slap fri af Sovjetunionens jernnæve, og meget er sket siden da. Ingen tiggere på gaden, og ud fra hvad vi oplevede ingen smalle steder, men enorm gæstfrihed og luksus til gæsterne.

Indkvarteringen var Nordic Forum Hotel der også husede festivalens omfattende seminarprogram, beliggende i centrum af byen der huser 416.000 indbyggere. Store flotte hotelværelser, spa, pool, sauna og dampbad på 8. sal (var i tre gange) og fribilletter til såvel morgenmad som frokost. Festivalen har gennemlevet lidt af et vokseværk, fra 60 bands det første år i 2009 til hele 183 artister i år hvor festivalen blev afviklet for fjerde gang. Antallet af delegerede var overvældende, og listen over festivalens samarbejdspartnere meget lang. En stor oplevelse, hvor værterne i den grad formåede at servicere sine gæster, med let og overskuelig netadgang til alle artister og generel hjælpsomhed, overblik og tjek på tingene.

Primus motor bag festivalen gennem alle år er den relativt unge idékvinde Helen Sildna, der i den grad har formået at promovere og tiltrække opmærksomhed og støtte til festivalen, ikke mindst lokalt/national, hvilket blandt andet blev illustreret ved at Estlands (rock'n'roll-glade og kyndige) præsident Toomas Hendrik Ilves holdt åbningstalen for festivalens delegerede efterfulgt af kulturministeren.

Iiris
Fint med flotte ord, champagne og skåltaler, men hvad med musikken som det hele jo drejer sig om? Det var ikke 183 nye svar på U2, men absolut med mange seværdige artister ind i mellem ud fra det lille udpluk som det lykkedes overtegnede at høre, fordelt på de 13 scener som præsenterede musikken rundt omkring i Tallinn by, primært i den gamle og smukke historiske bykerne. Og meget vigtigt, der var publikum. På næsten alle de koncerter vi så var der godt pakket med et ofte meget medlevende publikum, og enkelte steder så proppet at man dårligt kunne trække vejret.

Kommunikationen fra scenen foregik, med enkelte undtagelser, på det komplet uforståelige estisk, så på den måde blev der ikke leflet for de delegerede, men var i øjenhøjde med det lokale publikum. Første bands på plakaten på åbningsaftenen med det korte program var finske Rubik. Grundet kommunikationskiks gik det først sent op for GAFFA-teamet at koncerten fandt sted i et tilstødende lokale, så vi nåede kun afslutningen af bandet der af kollegaer blev beskrevet som Finlands version af Arcade Fire. Ud fra hvad vi nåede at høre en meget passende beskrivelse.

Aftenens hovednavn var den unge solist Iiris, der er en af de helt store artister i Estland. Musikalsk befinder vi os et sted mellem vores egen Fallulah og Moloko når musikken var oppe i tempo. I bedste crowdpleaser stil spillede hun et par numre fra et keyboard midt i salen, mens der blev rodet med elektronikken på scenen. Disse generelt mere neddæmpede sange var blandt de bedre i sættet, og med hendes klare, lyse vokal kan man ikke udelukke at hun kan få held i sprøjten uden for Estlands grænser. Mod slutningen af koncerten blev der dømt bombastik power pop, som ikke var lige så spændende som når hun fremstod i det mere eftertænksomme hjørne. En udmærket performance, båret hjem af publikum og en fin festivalstart. Sidste band på plakaten var aflyst, så efter en øl i baren var det hjem til hotellet.

Læs hele reportagen i GAFFAs artikelsektion