Den franske sangerinde Soko er med sit debutalbum "I Thought I Was an Alien" genopstået i en ny og mere nuanceret udgave af sig selv.
Den franske Soko har på sit nye album "I Thought I Was an Alien" bevaret sit barnlige og naive lillepigeudtryk, som vi kender det fra "I'll Kill Her"-tiden for fem år siden. I dag er det barnlige udtryk kombineret med et mere sofistikeret og reflekteret udtryk. Soko har på én gang omfavnet barndommens naivitet, spontanitet og ærlighed og tilladt sig selv en voksen reflektion over tiden der går. Torsdag den 5. april kan man opleve den nye udgave af Soko, når hun fremfører sangene fra sit nye album på Rust. GAFFA har talt med Soko.
Jeg har aldrig haft en barndom
Det barnlige udtryk kombineret med nostalgien på det nye album forklarer Soko med at hun aldrig rigtig har haft en barndom. Hun forklarer, hvordan hun derfor i sit voksne liv har søgt tilbage til den spontanitet, uskyldighed og ærlighed, som barndommen rummer. "Det gik pludselig op for mig, at jeg aldrig har haft en barndom. Nu ville jeg udforske alting, rejse, sige ja og gribe de muligheder jeg fik kastet til mig. Alt er mere spændende og sjovt når man er barn. Jeg valgte, at jeg ville leve mit liv på den måde. Jeg følte pludselig, at alt var muligt.
"Barndommen, som jeg aldrig havde haft, lever i mig nu. Det er en del af mig. Det er noget som vil guide mig for altid. Du er alt, hvad du har været og alt hvad du vil blive. Du skal bare erkende det, turde være i det og bruge det. Du skal ikke ødelægge den gnist. Folk har så travlt med at sætte ting i bokse og sige du er det og det. Det er lige præcis den følelse, som jeg vil snige mig uden om. Måske er du det folk siger du er, men du er også alt muligt andet. Nogle gange er du smuk, nogle gange er du grim. Intet er hvidt uden sort. Jeg vil male med alle farverne og ikke blive dikteret af en retning. Vi er alting og det modsatte på samme tid. Alt ændrer sig, og det er det smukke ved det."
Jeg optager mine minder
Den barnlige leg, nysgerrighed og nydelse af nuet kombineret med den voksne refleksion over fortiden, fremtiden og tiden der går kommer særligt til udtryk i de fire stemningsfyldte videoer, som er at finde på hjemmesiden. Da jeg spørger, hvordan videoerne er opstået, forklarer Soko mig at hun filmer for at huske. Hun fortæller, at hun har verdens dårligste hukommelse, og at hun skriver sange og filmer sine omgivelser for at bevare øjeblikke.
Eksempelvis fortæller hun om videoen "No More Home, No More Love", at det er en sang og en video, som opstod da hun skulle forlade sin lejlighed. "Jeg var så bange for, at jeg ville glemme den følelse og det nye liv jeg havde skabt mig der. Så jeg skrev en sang om det og filmede mig selv pakke og sige farvel. Det var en måde at udforske, hvordan jeg kunne bevare huset, minderne og oplevelserne jeg havde haft der. Det havde været et år fyldt med så megen glæde, så jeg ville bare huske det."
Den nuancerede Soko
Til spørgsmålet om, hvad folk kan forvente sig af koncerten på Rust, svarer Soko: "Det bliver spændende. Jeg ved aldrig, hvad der sker på forhånd. Jeg spiller aldrig med sætliste. Jeg glæder mig til det, og jeg glæder mig til det er slut."
Fem år efter, at vi sidst hørte fra hende, er Soko genopstået i en nuanceret og kompleks udgave af sig selv. Se den nye Soko når hun giver koncert på Rust og læs det fulde interview her.
Køb billet til Soko på Rust via GAFFA Live.
