Manden bag årets bedste danske album ifølge GAFFA har valgt sin yndlingssang fra 2012
GAFFA bad op til jul alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2012 til en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Du kan høre playlisten hos WiMP.
Som en lille julebonus har vi givet samme opgave til et par af de navne, der lå øverst på listen over Årets Danske Album kåret af GAFFAs redaktion. Vi fortsætter med Christian Hjelm (billedet), der blev nummer 1 på listen med sit solo-debutalbum "Før Vi Blev Lette".
Beach House: "Myth" valgt af Christian Hjelm
Christian Hjelm fortæller: – Det her track trigger noget i mig, hver gang jeg støder på det. Det er ret perfekt i sin form og ombygning; sangen kan et eller andet overjordisk, samtidig med at den er helt nede på jorden. En af årets absolut bedste og smukkeste sange.
Hør sangen nedenfor: