Nyhed

Julestilstand på albumhitlisten

Salgstallene for ugen op til jul rummer ingen overraskelser og ganske få julerier

Ved ugens udgang offentliggøres vanen tro den officielle albumhitliste - som denne fredag altså er en opgørelse af albumsalget i ugen op til juleaften.

Et hurtigt kig på listen afslører imidlertid, at den tilstundende højtid kun i begrænset omfang har skabt de store udsving på hitlisten.

Her er de fem øverste pladser uændrede i forhold til ugen forinden - hvilket blandt andet betyder at Kim Larsen og Kjukken beholder førstepladsen med albummet Du glade verden.


Skarpt efterfulgt af - i nævnte rækkefølge - Mads Langer, One Direction, Lukas Graham og Nephew.

Intet nyt

Mange har tilsyneladende fundet det hensigtsmæssigt at begave en eller flere af deres kære med Tina Dickows (billedet) seneste album Where Do You Go To Dissappear?, som foretog et spring fra plads nummer 11 til en sjetteplads på denne uges liste.


Julestemningen har endvidere manifesteret sig på hitlisten i det faktum, at Michael Bublés album Christmas bevægede sig fra en syttende- til en ottendeplads - godt hjulpet på vej af markedsføring på tv op til jul.

Og så vil en del danskere i den kommende tid kunne glæde sig over genhør med sangene fra Wikke og Rasmussens julekaldender Julestjerner

Lydsporet lander på en fjortendeplads i denne uge, efter at have været henvist til plads nummer tyve i sidste uge. Der er ingen nye poster på ugens hitliste. 


ANNONCE