Nyhed

Kato offentliggør gæster

En række makkere hjælper popfænomenet på forestående turné

28. januar udgiver danske Kato albummet Behind Closed Doors, og umiddelbart derefter er han klar til indlede en turné, som folder sig ud over to måneder og kommer omkring lokaliteter som Thy Hallen i Thisted, Randershallen, Skive Teater og Vega i København. 

Det bliver, som det hedder i en pressemeddelelse, med  "et nyt og større show end tidligere, og en ny form for koncert end spillestederne er vant til", og nu har Kato altså offentliggjort tre såkaldte Special Guests, som vil ledsage Kato på turen. Det drejer sig om Kongsted, Brandon Beal og Electric Ladylab.

Kongsted, der betegnes som "et af de varmeste dj-navne herhjemme", står for indledningen af showet. Han har vundet flere priser ved Danish DJ Awards og varmet op for navne som Avicii og Pete Tong. 


Brandon Beal medvirkede tidligere på året på nummeret "Never Let U Go" sammen med Kato og Snoop Dogg. Den 29-årige texaner har tidligere arbejdet sammen med blandt andre Flo Rida, Stacie Orrico og Lukas Graham.

Electric Ladylab stod sammen med Kato bag sangen "Alive", som udkom i efteråret, ligesom Kato har remixet Electric Ladylabs debutsingle "You & Me". I januar offentliggøres endnu en særlig gæst til Katos vinterturné, som folder sig ud over følgende byer:

 


01. februar - Thy Hallen, Thisted

02. februar - Portalen, Greve

08. februar - Musikteatret, Holstebro


09. februar - Randershallen, Randers

15. februar - Posten, Odense

16. februar - Tobakken, Esbjerg

22. februar - Tinghallen, Viborg

23. februar - Godset, Kolding

01. marts - Viften, Rødovre

02. marts - Gjethuset, Frederiksværk

08. marts - Skive Teater, Skive

09. marts - Train, Aarhus

16. marts - Skråen, Aalborg

22. marts - Vejle Musikteater, Vejle

23. marts - Vega, København

27. marts - Fermaten, Herning

28. marts - Det Ny Teater, Horsens

30. marts - Musikhuzet, Rønne

ANNONCE