Alle de danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2012
GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2012. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Marie Key (billedet), der var nomineret i kategorien "Årets danske kvindelige kunstner" og "Årets danske popudgivelse" for albummet "De Her Dage". De to priser gik dog til henholdsvis Tina Dickow og Lukas Graham.
17. Usher: "Climax" valgt af Marie Key
Marie Key fortæller: – Jeg vælger "Climax" med Usher. Han synger helt vildt på det her track. Ingen når ham. Og så er produktionen så smagfuld og elegant. Det er, som Usher svæver oven på musikken... Skønt.
Hør sangen sammen med de tidligere bidrag i julekalender-playlisten på WiMP
Læs mere om GAFFA-Prisen og se vinderne på GAFFA.dk/prisen